Maskine- og materielansvarlig til entreprenørvirksomhed i Kalundborg
Lokation: Sjælland, primært Kalundborg
Er du erfaren med entreprenørmateriel og har en interesse for bygge- og anlægsbranchen? Vil du være en central del af en virksomhed i kraftig vækst og udvikling, der arbejder med anlæg, infrastruktur og forsyningsledninger overalt på Sjælland? Så er denne stilling som Maskine- og materielansvarlig en unik mulighed for dig!
Om stillingen:
Som Maskine- og materielansvarlig vil du få en vigtig rolle i vores maskinafdeling, hvor du vil være ansvarlig for udlejning af maskiner både internt og eksternt, drift og vedligeholdelse af vores maskinpark, samt samarbejde med eksterne leverandører. Din daglige kontakt vil primært være med formændene på byggepladserne, og du vil sikre, at vores maskiner udnyttes optimalt.
Da virksomheden flytter til nye lokaliteter i nær fremtid, vil du som Maskine- og materielansvarlig blive en central person i forbindelse med denne flytning samt den fremtidige drift af vores nye kontor- og hal/værkstedsfaciliteter.
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
Ansvarlig for drift og vedligeholdelse af virksomhedens maskin- og bilpark, herunder sikre optimal maskinudnyttelse, fakturering af forbrug, fokus på service og vedligehold samt nedbringelse af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Derudover vil du have følgende arbejdsopgaver:
- Indhentning af tilbud og forhandling ved reparationer og nyinvesteringer
- Ansvarlig for eksterne samarbejder, herunder leasing- og serviceaftaler samt eksterne værksteder
- Udarbejdelse af månedligt maskinregnskab, herunder allokering af indtægter og omkostninger på maskinniveau
- Daglig leder for pladsmand, maskinførere og lastbilchauffør
- Ansvarlig for virksomhedens halfaciliteter og lagerplads, herunder modtagelse og udlevering af forbrugsvarer og småmateriel
- Ansvarlig for lovpligtige eftersyn og mærkning af kæder, løftegrej, el-værktøj m.m.
- Ansvarlig for anvendelse og uddannelse i brug af maskinstyring
Om dig:
Vi søger en person med kendskab til entreprenørmateriel og med en generel interesse for bygge- og anlægsbranchen. Du skal være hjælpsom, løsningsorienteret og have gode samarbejdsevner. Det er vigtigt, at du kan agere som bindeled mellem maskinfunktionen og byggepladsernes formænd og projektledere og produktionschefen.
Dine kvalifikationer:
- Erfaring som materielchef, materieldisponent, materieludlejer, værkfører eller entreprenørmekaniker
- Erfaring med personaleansvar for timelønnede medarbejdere er ønskelig men ikke et krav
- Interesse for branchens udvikling mod mere bæredygtige produktionsmetoder og materiel
- Evne til at bidrage til ESG-arbejdet
- Gode IT-færdigheder
- Kørekort til bil og trailer (kørekort BE) er en fordel
- Du taler og skriver flydende dansk og behersker engelsk på brugerniveau
Vi tilbyder:
- Investering i din faglige udvikling
- En spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed med stor vækst
- Et stærkt fællesskab med kompetente og passionerede kollegaer
- Ledere du kan regne med
- At blive værdsat for den unikke person du er og de kompetencer du bidrager med
- Stor inspiration fra kolleger med ekspertviden, kunder og projekter
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra i mindre omfang
- En velfungerende personalekultur hvor vi er opmærksomme på hinanden, fejrer mærkedage, årlig julefrokost, sommerfest osv.
- Privat sundhedssikring som også kan anvendes forebyggende
Ansøgning:
Er du klar til at blive en del af Benny Petersen A/S? Kontakt Claus Lundgaard på tlf.: 21 29 38 51 . Ansøgninger og CV indsendes til: job@bennypetersen.dk. Samtaler afholdes løbende. Al henvendelse bliver behandlet fortroligt og i henhold til GDPR.
Om Entreprenør Benny Petersen A/S:
Benny Petersen A/S har siden 1984 udført bygge- og anlægsprojekter på hele Sjælland. Virksomheden har en succesfuld egenproduktion, der omfatter jord- og belægningsarbejder for bygge- og anlægsprojekter samt forsyningsarbejder, herunder nyanlæg og renovering af kloak, fjernvarme og vand. Benny Petersen A/S er en virksomhed under kraftig udvikling med fokus på kultur, medarbejdertilknytning og kompetenceudvikling.