”Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med Benny Petersen A/S, der har et sundt fokus på kundeplejen. Det var et projekt som kørte på skinner, saglige og reelle drøftelser vedrørende økonomi og med stor fleksibilitet. Helt generelt var stemningen i top og kvaliteten i orden. Jeg vil til en hver tid anbefale Benny Petersen A/S”
(Stig Plessing, Krüger)
Galgebakken renseanlæg, Roskilde
Kunde: Fors A/S
År: 2018
Entrepriseform: Hovedentreprise
Type: Bygværker, jord, kloak, beton
Beskrivelse:
Det eksisterende renseanlæg som var ombygget til et forsinkelsesbassin, var kapacitetsmæssigt utilstrækkeligt, utidssvarende, nedslidt samt besværligt at renholde.
Vi udførte for bygherren et nyt underjordisk in-situ støbt bygværk med større volumen og nye installationer. I forbindelse med dette arbejde blev alle overflødige bygværker over og under jorden fjernet, og arealet over det nye bygværk reetableret med græs, hegn og belægninger.
Dimensioner og mængder:
- 85 lbm. spuns á 18 meters længde
- 32 opdriftsankre
- 450 m3 in-situ støbt terrændæk og vægge.
- 100 meter Ø500-Ø800mm fælleskloak
- 3 stk. Ø1500-Ø2000mm brønde
- 2400 m3 jord opgravet og bortkørt
- 5 stk. grædebrønde
Projektet omfattede desuden:
- Lyddæmpning
- Grundvandssænkning
- Jordhåndteringsplan
- Sikkerhedskoordinering
- Nedrivning af eksisterende bygværker
- Belægnings- og hegnsarbejder
- Kabelrørsarbejder
- Dæksler og lejdere
- Trafikregulerende foranstaltninger
Særlige forhold:
Bygværket blev etableret i et tæt bebygget område, med svære adgangsforhold og stort fokus på støj og miljø. Derudover håndterede vi et grundvandstryk som stod 1 meter over terræn, med stort fokus på monitorering af sænkningstragten til nærtliggende bygninger. Eksisterende bygværker var forurenede og krævede særlig afrensning og sortering inden bortskaffelse.